Eftersøgning: Mand frygtes druknet i Amager Strandpark

En redningshelikopter og flere både har søgt efter en 29-årig mand, der frygtes druknet på Amager.

En forbipasserende fandt i tøj og personlige effekter i Amager Strandpark et par hundrede meter fra badeanstalten Helgoland. Tøjet og effekterne tilhører

en 29-årig mand, som politiet frygter kan være druknet.

Om manden har været ude for en ulykke eller er gået ud i vandet med vilje vides ikke. Københavns Politi arbejder lige nu på at få kontakt til mandens familie, for at høre om manden kan have haft et motiv til at ville forsvinde, oplyser vagtchefen til TV 2 Lorry.

Eftersøgningen til havs er indstillet, da den ikke har givet noget. I stedet arbejder politiet nu på at få de pårørendes tilladelse til at offentliggøre et billede af den 29-årige mand.

Den forsvundne mand er 186 cm høj, har brunt hår og brune øjne. han er almindelig af bygning. Han menes at have været ifør en sort Hugo Boss-jakke og sorte sejlersko.