Efterlyste anholdt ved arresten

Når man er eftersøgt af politiet, er det ikke verdens klogeste træk, at gå og gøre opmærksom på sig selv ved arresten i Roskilde. Specielt ikke, når politigården ligger med udsigt til samme.

Det var ikke desto mindre,
hvad en 23-årig mand fra Køge og en 24-årig mand fra København
gjorde i går eftermiddag. De to var mødt op ved arresten for at
få kontakt til en eller flere af de indsatte. De to forsøgte sig
med hujen, råben og piften, men lige lidt hjalp det.
Opmærksomhed fik de to dog, men den var uønsket. Råberiet fik
nemlig betjentene på Politigården, hvortil råbene kunne høres,
til at fatte interesse for de to mænd.- Flere af mine kolleger
kunne ikke undgå at høre de to herrer og da det er ulovligt at
kontakte en indsat, løb de derover og anholdt de to mænd, som
viste sig at være efterlyst i andre sager, som jeg ikke er klar
over, hvad indeholder. De to blev taget med på stationen, hvor
de blev afhørt, inden vi løslod dem klokken 14.30, siger Jan
Lauritzen fra Midt- og Vestsjællands Politi.Der venter de to
mænd en bøde på mellem 1000 og 1500 kroner hver, for at forsøge
at kontakte de indsatte.