Svindelsag i Socialstyrelsen: Efterlyst kvinde har kontaktet sin advokat

Den 64-årige kvinde, der er efterlyst og mistænkt i en sag om underslæb for 111 millioner, har kontaktet sin advokat.

Nima Nabipoura er advokat for den 64-årige kvinde, som er mistænkt i en sag om underslæb for 111 millioner i Tilskudsadministrationen under Socialstyrelsen. 

Onsdag har TV 2 mødt ham foran Københavns Byret i forbindelse med et retsmøde.

Her fortæller advokaten, at han har været i kontakt med den 64-årige kvinde. Han vil dog ikke komme ind på, hvordan hun forholder sig til sagen og henviser til sin tavshedspligt.

quote Jeg følger udviklingen. Jeg ser, hvordan det går og er i dialog og kontakt med politi- og anklagemyndigheden.

Nima Nabipoura, Forsvarsdvokat

Ligeledes vil han ikke komme nærmere ind på, hvor i verden kvinden befinder sig. Eller om hun er på vej hjem.

Den 64-årige kvinde er lige nu internationalt efterlyst, og har været det i over én uge.

Ikke navneforbud

Kvindens advokat mødte onsdag i Københavns Byret, som skulle tage stilling til, hvorvidt der skulle nedlægges navneforbud i sagen mod hende. 

Det tog ikke dommer Jens Stausbøll mere end få sekunder at komme til sin afgørelse; at der ikke nedlægges navneforbud i sagen.

Han henviste blandt andet til den sigtedes stilling som betroet medarbejder vægter højt.

quote Der er ingen tvivl om efter lovovertrædelses grovhed sammenholdt med den betroede stilling, at der ikke kan nedlægges navneforbud.

Jens Strausbøll, Dommer, Københavns Byret

- Der er ingen tvivl om efter lovovertrædelses grovhed sammenholdt med den betroede stilling, at der ikke kan nedlægges navneforbud, lød det i retten. 

Anklager fra SØIK, Kia Reumert, fortalte efter retsmødet, at den sigtede kvinde allerede 30. september ved Retten i Odense blev varetægtsfængslet in absentia, hvilket dannede grundlag for den internationale arrestordre.

Forsvarer Nima Nabipoura vil nu kære til landsretten.

I retten begrundede han blandt andet sin påstand om nedlæggelse af navneforbud med, at retten bør tage hensyn til, at nævnelse af sigtedes navn vil være krænkende for både den sigtede og hendes familie.

quote Der har været mange velhavende menneskers børn, som har deltaget i mine stævner. Jeg blander mig ikke i, hvor deres penge kommer fra, så længe de betaler deres regninger. Hun har været min kunde, og alle regninger er altid blevet betalt. Jeg har kun godt at sige om hende.

Bo Kristoffersen, Tidligere arrangør af ridestævner

Advokat vil holde møder med kvinden

- Jeg følger udviklingen. Jeg ser, hvordan det går og er i dialog og kontakt med politi- og anklagemyndigheden, siger han til TV 2.

Til spørgsmålet om, hvorvidt den 64-årige kommer til at erklære sig skyldig i anklagerne, lyder det fra hendes advokat: 

- Det er alt for tidligt at udtale sig om.

Han håber på sigt at kunne gennemgå sagsmaterialet med sin klient og holde møder med hende.

- Men nu er vi meget på det indledende stadie. Så nu må vi se, hvordan tingene udvikler sig, siger Nima Nabipoura.

Kvinden bor til daglig i Hvidovre og har modtaget en officiel udmærkelse. Hun og hendes datter, der er omkring 30 år, var kendte skikkelser i rideverdenen.

Det er synd for datteren

TV 2 har talt med den tidligere arrangør af ridestævner, Bo Kristoffersen, som nu er træner og beskæftiger sig med hestehandel og alt, hvad der har med sporten at gøre.

Han fortæller, at den 64-årige kvindes datter i flere år har deltaget i hans ridestævner - både som rytter og hesteejer.

- Jeg kan bekræfte, at hun er en yderst sympatisk og dejlig pige. Jeg synes, det er pissehamrende synd for hende, siger han.

- Der har været mange velhavende menneskers børn, som har deltaget i mine stævner. Jeg blander mig ikke i, hvor deres penge kommer fra, så længe de betaler deres regninger. Hun har været min kunde, og alle regninger er altid blevet betalt. Jeg har kun godt at sige om hende.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik