Efterlysning: Ukendte mænd begik groft, væbnet røveri

Nordsjællands Politi udsender nu overvågningsbilleder for at få hjælp. Se billederne nederst i artiklen.

Tirsdag aften klokken 21.10 blev 7-Eleven på Rungsted Kyst Station udsat for et særdeles groft røveri. 

Tre mænd med pistol og to knive truede sig til at mindre kontantbeløb og cigaretter.

Det er dog ikke lykkedes Nordsjællands Politi at identificere mændene, og derfor beder man nu om offentligheden om hjælp:

- Vi er klar over, at billederne af de tre mænd kunne vise mere, men jeres skarpe øjne har før genkendt gerningspersoner, selv når der ikke har været billeder i high definition at kigge på, skriver man i en besked på Facebook. 

De tre gerningsmænd ankom til 7-Eleven fra perron 3. Efter røveriet løb de væk over golfbanerne ved Rungsted Golfklub og videre i ukendt retning.

- Vi håber blandt andet på, at gerningsmændenes tøj med de markante farver kan bidrage til at få dem genkendt, skriver man. 

Signalementet

A: Mand, 18-25 år, 170 cm høj
Kropsbygning: Almindelig
Talte: Dansk med accent
Iført: Sort hættetrøje, kasket, sort maske, grå handsker, lyse bukser, sorte kondisko med hvide såler 
Medbragte: Rygsæk med lilla og hvide striber. Desuden var han bevæbnet med en pistol

B: Mand, 18-25 år, 170 cm høj
Kropsbygning: Almindelig
Talte: Dansk med accent
Iført: Rød/bordeaux hættetrøje med hvid lynlås og hvide snore i hætten, sort/hvid maske, røde/hvide handsker, sorte bukser og sorte sko med hvide såler.
Medbragte: Sort sportstaske. Desuden var han bevæbnet med en kniv.

C: Mand, 18-25 år, 170 cm høj
Kropsbygning: Spinkel
Talte: Dansk med accent
Iført: Grøn hættetrøje med sort tryk på brystet, sort maske, sorte handsker, lyse bukser, grå kondisko. Desuden var han bevæbnet med en kniv.
 
 
Foto: Nordsjællands Politi
 
 
Foto: Nordsjællands Politi
 
 
Foto: Nordsjællands Politi

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik