Opdatering: Vinnie er fundet i god behold.
72-årige Vinnie har været væk siden mandag formiddag, hvor hun sidst er set ved Plejecenter Klarehus på Nørrebro.
Her bor hun, fordi hun er blevet senil og husker dårligt.
Hun er dog klar nok i hovedet til at tage både bus og tog rundt i byen, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix til TV 2 Lorry.
- Derfor skal vi lede i hele hovedstaden, og det kan næsten være umuligt at finde en enkelt dame på den måde. Så vi håber selvfølgelig, at offentligheden kan hjælpe os med at finde hende, siger han.
Politiet leder efter Vinnie, der er bortgået fra Klarahus Plejehjem. Vinnie beskrives, kvinde, 72 år, 165 cm høj, spinkel af bygning, fort..
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) March 27, 2017
Allerede mandag efterlyste Københavns Politi kvinden, men der er altså endnu ikke henvendelser, som har kunnet lede dem på sporet af hende.
Hun er før gået hjemmefra, og i disse tilfælde har hun søgt med tog-stationerne. Derfor har man en formodning om, at hun kan være at finde nær disse.
Hun beskrives som spinkel med gråt pagehår, blå jakke, sorte støvler og en blå vasketøjspose.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Hermed foto af Vinnie. Hun har ved tidligere lejligheder søgt mod s-togstationer. Ring 114. #politidk pic.twitter.com/VLG94GeHMn
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) March 28, 2017