Foto: Missing People Denmark

Efterlysning: Har du set Frank?

Den 49-årige mand er forsvundet i nedtrykt sindstilstand. Han blev sidst set på Roskildevej i Albertslund.

Den frivillige hjælpeforening Missing People Denmark efterlyser den 49-årige Frank.

Han er sidst blevet set ved Europcar på Roskildevej i Albertslund d. 5. januar, siden har ingen modtaget et livstegn. Den 49-årige forsvandt på cykel i deprimeret tilstand, efter han havde afleveret en lejet bil hos Europcar.

Han beskrives som 175 cm høj, almindelig af bygning, tyndt brunt hår. Da han forsvandt var han iklædt en trøje som på billedet, jeans og kondisko.

TV 2 Lorry har været i kontakt med vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi, der oplyser, at sagen ligger hos den lokale politistation, da den 49-årige har været forsvundet i over en måned. Vi ville gerne have haft en kommentar fra politiet, men stationen er lukket i weekenden.

Har du set Frank eller har du oplysninger, som kan hjælpe i eftersøgningen, bedes du kontakte Missing People Denmark eller Københavns Vestegns Politi på 1-1-4.