Efterlysning: Gerningsmænd til røveri i Ishøj

Maskerede mænd brød kasserne op med koben.

To maskerede røvere stormede ind i Aldi på Vejlebrovej i Ishøj cirka kl. 17.15 i mandags den 26. oktober.

Bevæbnede med koben løb de dirkete mod kasserne og opbrød flere kasseindsatser.

Herefter stak de af i sydlig retning på stien langs banelegement, mens de indbyrdes talte på et ukendt sprog.

- Selv om røverne har gjort en del for at maskere sig, så håber vi, at vidner alligevel kan hjælpe os videre, siger efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi Jacob Ulrich Krogh

Den ene røver beskrives som en 20 til 30-årig mand, 170 til 190 centimeter høj og almindelig af bygning. Han var iført sort hættetrøje eller jakke, sort kasket, sort maske, sorte briller, grå arbejdshandsker og blå cowboybukser.

Den anden røver beskrives også som en 20 til 30-årig mand,

170 til 180 centimeter høj og almindelig af bygning. Han var også iført en sort hættetrøje eller jakke, sort maske, kasket, grå arbejdshandsker, blå cowboybukser og sorte gummisko.

Københavns Vestegns Politi sidder klar til at tage imod henvendelser fra vidner på telefon 72587338.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik