Flugtbilist i blå Toyota efterlyses efter trafikdrab

Politiet efterlyser flugtbilist, der fredag aften var skyld i at en mand afgik ved døden i et fodgængerfelt i Roskilde.

Fredag aften kl. 21.27 blev en mand kørt ned, mens han var på vej over et fodgængerfelt på Søndre Ringvej i Rosklide. Bilisten stak efterfølgende af fra ulykkesstedet.

Den 25-årige mand, der blev kørt ned, døde på stedet af sine kvæstelser.

 - Der er tale om en polsk statsborger, og vi arbejder i øjeblikket på at underrette de pårørende, siger vagtchef Lars Galasz fra Midt og Vestsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Dansk politi har kontaktet polsk politi, som arbejder på at underrette den dræbtes pårørende.

Politiet efterlyser en metallic-blå Toyota Aygo fra 2008 med skader på front og højre side. Bilens sidespejl røg af ved sammenstødet.

Midt- og Vestsjællands Politi vil meget gerne høre fra vidner, der så ulykken eller har kendskab til bilen.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på tlf. 114.

 - Sagen er nu overdraget til efterforskeren, og man skal i gang med sikring af spor. Det kan være at kigge på videoovervågning, eller se på mobilnetværk, der er lidt forskelligt at arbejde med, siger Lars Galasz.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik