En 14-årig pige fra Solrød er blevet
skubbet omkuld og sparket i S-toget mellem Ny Ellebjerg og
Solrød Station, og nu efterlyser politiet voldsmanden.Søndag den
15. juni klokken 21.15 blev den 14-årige pige overfaldet i linje
E mellem Ny Ellebjerg station og Solrød Strand. Efter en tur i
Tivoli faldt den 14-årige pige og hendes tre veninder i snak med
en gruppe unge mennesker i S-toget, men på et tidspunkt opstod
der dårlig stemning blandt de unge mennesker, hvilket endte med,
at den 14-årige blev skubbet, sparket og revet i håret,
fortæller Carsten Andersen, der er kommunikationsmedarbejder ved
Midt- og Vestsjællands Politi.Den 14-årige pige stod af toget på
Solrød Station, mens gerningsmanden fortsatte i toget mod
Køge.Midt- og Vestsjællands Politi hører gerne fra vidner til
episoden eller andre, der kan identificere gerningsmanden på
billedet. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114 eller 46
35 14 48.