Efterår: Fyr ikke om natten

Fem kommuner i hovedstadsområdet har lavet regler for fyring i brændeovne - og det kan give bøder, hvis du overtræder dem.

Frederiksberg, Hvidovre, Lejre, Frederikssund, Greve og Hillerød kommuner har en holdning til hvornår og hvordan, du må fyre i din brændeovn. Flere føler sig generet af røgen fra fyring, og det får kommunerne til at lave regler.

Først var Frederiksberg kommune i 2014 med et regelsæt, der forbød brændeovnsejere at natfyre i brændeovnen. Et indgreb i den personlige frihed, lød det fra kritikerne, og i kommunalbestyrelsen gik Liberal Alliances medlem lodret imod denne restriktion.

Men nu er flere kommuner begyndt at blande sig i, hvordan borgerne fyrer op i brændeovnen. Miljøstyrelsen oplyser til Bolius.dk, at 10 kommuner landet over har lavet såkaldte forskrifter for ovne til fast brændsel - brændeovne, pejse- og pejseindsatser og pille-fyr.

Der er tale om regler for hvordan du må fyre, hvad du må og ikke må fyre op med i brændeovnen, hvor tørt træet skal være, hvor ofte du må fyre op, og hvor høj skorstenen skal være.

Nogle kommuner forbyder natfyring direkte og andre nævner det ind-direkte.

Hvis man ikke overholder reglerne i forskrifterne, kan det koste bøder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik