Efter vandscooterulykke: Nu er stigbordene igen blevet lukket

Stigbordene i den sydligste ende af Københavns Havn blev i dag lukket for ind og udsejling i forbindelse med, at sommeren snart begynder.

Mandag var det præcis to år siden, at en voldsom vandscooterulykke fandt sted i Københavns Havn.

To udvekslingsstuderende fra USA dræbt, da føreren af en vandscooter torperederede en lille udlejningsbåd, hvori de to kvinder befandt sig.

Det har sidenhen medført et stort fokus på sikkerheden i Københavns Havn, der i løbet af de seneste år er blevet mere og mere anvendt af både københavnere og turister til badning og sejlads, når vejret bliver godt.

Stigbordene i den sydligste ende af Københavns Havn blev i dag lukket for ind og udsejling i forbindelse med, at sommeren snart begynder.

Men for at undgå en lignende ulykke som den, der fandt sted for to år siden, har Københavns Kommune og Københavns Politi i dag afspærret ind- og udsejlingsmulighederne ved Stigbordene i den sydligste ende af havnen.

En enkelt af sluserne vil dog stadig være åben for gennemsejlende kajakker og mindre motorbåde.

- Vi har lavet den aftale med politiet, at hvis der sejler bare så meget som en enkelt vandscooter igennem, så lukker vi helt ned for alle sluser i løbet af mindre end en time, siger kommunikationschef i By & Havn Kristian Wederkinck Olesen.

Sidste år var der helt lukket for alle sejlende, men det medførte stor utilfredshed for de mange fritidssejlere, der dermed ikke kunne komme hverken til eller fra havnen fra den sydlige ende.

Samtidig medførte det også et øget pres på aktiviteten i selve havnen, som også kan være farligt. Derfor vækker den nye løsning også glæde hos politiet.

- Efter, vi sidste år lukkede af, har der været mere trafik i havnen. Så når vi lader en enkelt sluse stå åben håber vi, at flere sejlere søger ud af havnen, så sikkerheden for alle parter stiger, siger Jonas Wybrandt, der er politikommissær hos Københavns Politi og ansvarlig for den maritime sikkerhed.

Og hos By & Havn håber man også, at den nye løsning kan fungere for alle - men man understreger samtidig, at vandscootere under ingen omstændigheder er velkomne i havnen.

- Jeg vil gerne opfordre folk i og omkring havnen, at vandscootere er fuldstændig udelukket i havnen, siger Kristian Wederkinck Olesen.

I januar sidst år blev føreren af vandscooteren, der forrige år slog to kvinder ihjel, straffet med to års fængsel i Københavns Byret. Ved landsretten blev dommen skærpet til 2½ års fængsel.

By & Havn kalder indsnævringsmulighederne for de sejlende for en ærgerlig, men desværre nødvendig konsekvens af den tragiske episode.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik