Efter uro: Tre personer anholdt ved større aktion i Helsinge

Tre personer mistænkes for overtrædelse af våbenloven.

Ved en større aktion har Nordsjællands Politi onsdag aften anholdt tre personer i Helsinge. De er mistænkt for at overtræde våbenloven. 

- Det har set mere voldsomt ud, end det er, siger Jesper Hansen, vagtchef ved Nordsjællands Politi til Ritzau.

Politiet rykkede talstærkt ud til adressen, da man havde en mistanke om, at der var våben til stede.

Uvist om der er fundet våben

Tre personer er anholdt, men vagtchefen kan ved 21-tiden ikke fortælle ret meget om aktionen.

- Vi er stadig til stede der ude, så jeg ved ikke så meget, siger han.

Han kan således ikke fortælle, om man har fundet våben på adressen, eller om nogle af de anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om fængsling.

Kort over visitationszone i Helsinge.
Kort over visitationszone i Helsinge.
Foto: Nordsjællands Politi

Længere tid med uroligheder

Aftenens anholdelser kommer i kølvandet på flere episoder med knivstikkeri og overfald i Helsinge. Så sent som tidligere på dagen onsdag rykkede politiet ud til et slagsmål ved stationen i byen. Uroligheder er kommet efter at banden Gremium, der har sit udspring i Tyskland, har åbnet en afdeling i byen.

Frem til foreløbig 1. maj er Helsinge omfattet af én stor visitationszone, hvilket betyder at politiet umiddelbart har bemyndigelse til visitationer af personer og ransagninger af eksempelvis køretøjer. 

Vagtchef Jesper Hansen kan dog ikke sige, om de tre anholdte har tilknytning til bandemiljøet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik