Efter TV 2 Lorrys indslag: Nu laver Køge radon-undersøgelser

Køge Kommune ønsker nu at være på den sikre side med indeklimaet i sine bygninger.

I Køge er der alarmerende høje koncentrationer af den kræftfremkaldende jordgas, radon. I knapt hver tredje hjem er mængderne for høje. Alligevel fører kommunen ingen systematik kontrol med radon i hverken skoler eller institutioner.

Det kom frem, da TV 2 Lorry i går satte fokus på kommunale radonmåliger i hovedstadsområdet.

De høje koncentrationer og de manglende målinger var noget der både kom bag på Køges borgere og på byens borgmester:

- Har I som kommune ikke et ansvar for at jeres bygninger og daginstitutioner er sikre at opholde sig i?

- Jo, selvfølgelig har vi et ansvar for at de kommunale bygninger, skoler og institutioner er sunde at være i. Og det her er også et wake-up-call for os. Så der er ingen tvivl om at vi skal have gjort noget ved det her, sagde Køges konservative borgmester Flemming Christensen i går på TV 2 Lorry.

Og nu handler Køge Kommune på det ildevarslende radontal.

- Køge Kommune går ikke på kompromis med sikkerheden. Derfor gør kommunen nu klar til at måle alle sine bygninger for radon, og vuggestuer og børnehaver kommer i første række, skriver Køge Kommune i en pressemeddelelse til TV 2 Lorry.

- Køge Kommunen har tidligere undersøgt alle sine bygninger for PCB. Det er en tilsvarende screening, der nu lægges op til for radon for at være på den sikre side. Radon kan være særlig skadeligt for børn, og derfor foreslår forvaltningen, at vuggestuer og børnehaver undersøges først.

Byrådets Ejendoms- og Driftsudvalg har radon-screeningen på dagsordenen på sit næste møde i marts.

 

Se hele interviewet med Køges borgmester her.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik