Efter tre år uden læge i københavner-bydel: Nu åbner lægehus

Det er endelig lykkedes at få en læge til Tingbjerg. Borgmester er "kistelykkelig".

Tingbjerg har siden 2015 været uden egen praktiserende læge.

Det har betydet, at københavner-bydelens 6.000 borgere har måtte opsøge læge i andre dele af byen i perioden.

Men fra tirsdag er der kommet nye boller på suppen.

Her åbnede lægehuset i nyrenoverede lokaler med to læger, en socialrådgiver og et samarbejde med en hjemmesygeplejerske og Center for Diabetes.

- Det er spændende, glædeligt og forventningsfuldt.  Det er nogle dejlige lokaler, et dejligt område, og solen skinner, lyder det fra en glad, ny Tingbjerg-læge, Amneh Hawwa.

Hun insisterede sammen med sin lægekollega, Ruth Ertmann, på, at hun ikke ville rykke alene til Tingbjerg, men have et team med. Og det lykkedes: 

- Det er en stor opgave at løse alt det sociale, sundhedsmæssige og kulturelle, så jeg tænkte, hvis vi er en gruppe, der har forskellige specialer med hjælp fra kommunen, socialforvaltningen og regionen, så kan vi bære opgaven. Og det er lykkes. Det er dejligt, siger hun. 

Klinikken er kommet op at stå i et samarbejde mellem PLO, Region Hovedstaden og Københavns Kommune.

 

Kistelykkelige

Også Københavns sundheds- og omsorgsborgmester var med til at fejre åbningen af lægehuset.

- Vi er kistelykkelige for, at det er lykkes at få to læger herud i Tingbjerg, sagde Sisse Marie Welling, SF, ved indvielsen til TV 2 Lorry.

- Det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi nu endelig kan give en læge til de 6.000 beboere i Tingbjerg. Der er mange, der har kroniske sygdomme, og de har om nogen behov for lægehjælp. Nogen af dem har indtil nu skulle rejse rigtig langt for at komme til læge, og det kan have betydet, at nogen måske har hoppet et lægebesøg over. Det kan have stor betydning for deres helbred på sigt, siger borgmesteren.

Lægehuset ligger på Midtfløjene 16, 2. sal.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik