Efter terror: DBU skærper kontrol til svenskerbrag

Angrebene i Paris får nu konsekvenser for playoffkampen mod Sverige, hvor sikkerheden øges.

Angrebene i Paris fredag får Dansk Boldspil-Union (DBU) til at øge sikkerheden til playoffkampen tirsdag i Telia Parken mod Sverige.

Det fortæller DBU's kommunikationsdirektør Jakob Høyer.

- Der vil blandt andet være en skærpet adgangskontrol, siger Høyer til Ekstra Bladet.

Kommunikationsdirektøren vil ikke kommentere yderligere på, hvad DBU vil lave af sikkerhedstiltag i forbindelse med kampen.

Et af angrebene fredag i Paris skete ved det franske nationalstadion Stade de France i den franske hovedstad, hvor Tyskland var på besøg til en testkamp. Men det kunne være gået meget værre, end det egentlig gjorde ved stadion.

Manden med selvmordsbomben havde købt billet til kampen, men hans vest med sprængstof blev opdaget af vagterne ved indgangen, hvorfor han blev nægtet adgang til stadion.

Det betød, at han måtte detonere bomben uden for stadion i stedet for inde blandt de mange tusinde tilskuere, som var til kampen.

Fransk politi har efterfølgende bekræftet, at gerningsmandens plan var at sprænge bomben inde på stadion.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik