Efter skud mod betjent: 23-årig tiltalt truede med at dræbe betjente

Seks mænd nægter sig skyldige i hashsag, der har forbindelse til et skudangreb på to politifolk i august.

En politimand var tæt på at miste livet, og en formodet hashhandler døde i forbindelse med efterforskningen af en større sag om hashsalg på Christiania, der mandag er gået i gang ved Københavns Byret.

quote Jeg ville ønske, at han havde skudt nogle flere betjente

23-årig mand sigtet for trusler

Seks mænd nægter sig skyldige i de væsentlige anklager mod dem. Det drejer sig blandt andet om et lager på knap 50 kilo hash og andre hashprodukter, der blev fundet i en lejlighed på Christiania den 31. maj i fjor.

En af de tiltalte, en 23-årig mand, har en nær relation til 25-årige Mesa Hodzic, der blev dræbt af politiets skud 1. september sidste år.

Politiet mener, at det var Mesa Hodzic, som aftenen før skød to civilklædte politifolk på Christiania.

Den 23-årige blev 1. september selv anholdt og efterfølgende fængslet i sagen. Nogle uger efter i Vestre Fængsel fremsatte han ifølge anklagemyndigheden trusler mod politiet på baggrund af Mesa Hodzics skyderi.

- Jeg ville ønske, at han havde skudt nogle flere betjente, skulle han blandt andet have sagt.

Derudover har den 23-årige ifølge sagens anklageskrift sagt, at han ville skyde så mange politifolk som muligt, så de kunne skyde ham. Det ville være nemmere end at begå selvmord. Det nægter den 23-årige sig dog skyldig i.

To politifolk blev skudt under hash-aktionen

Hashsagen ligner på mange punkter andre sager om hash. Og dem har der været en del af i København i de senere år, efter at politiet for nogle år siden gennemførte den store aktion "Nordlys" mod hashhandlen på Christiania.

En af de tiltalte er også indblandet i de ældre Nordlys-sager. Hans sag er dog endnu ikke afgjort. For i Østre Landsret er ankesagen gået i stå. En anklager er under mistanke for at have instrueret politifolk i, hvad de skulle sige i retten.

Men det er vel mest forbindelsen til skudepisoden, hvor to politifolk blev ramt, der gør sagen mod de seks speciel.

På grund af et navneforbud i sagen er det ikke tilladt at komme nærmere ind på relationen mellem den 23-årige og Mesa Hodzic. Det ville kunne identificere den 23-årige, og det er på grund af navneforbuddet forbudt.

Sagen skal behandles over en række retsdage i januar. Ud over de tiltalte skal en række politifolk afhøres. De ventes at falde dom sidst på måneden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik