15-årig skudt i Birkerød: Nu er der nyt om hans tilstand

Først var en 15-årig dreng i kritisk tilstand, efter han blev skudt i Birkerød, men nu er han umiddelbart udenfor livsfare, oplyser politiet.

En 15-årig dreng blev fredag aften skudt ned på gaden i kvarteret Hestkøblund i Birkerød. 

Drengen blev bragt til Rigshospitalet, hvor han blev opereret. Hans tilstand var lørdag morgen kritisk, men her til eftermiddag er han i bedring, oplyser politiet.

- Hans tilstand er stabil, og umiddelbart er han udenfor livsfare, siger vagthavende hos Nordsjællands Politi, Søren Bjørnestad til TV 2 Lorry.

En 27-årig mand er anholdt og sigtet i sagen. Han blev lørdag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør.

- Den sigtede for drabsforsøget er blevet varetægtsfængslet i fire uge på særlig bestyrket mistanke, siger Søren Bjørnestad.

Den sigtede har erkendt sig skyldig i drabsforsøg. 

Begge fra lokalområdet

Både den 15-årige og den sigtede er fra lokalområdet, men efter alt at dømme kender de to ikke hinanden.

- Vi har talt med flere vidner, der siger, at det virker tilfældigt, sagde vagthavende Henrik Alstrup til TV 2 lørdag morgen.

Der er heller ingen tegn på, at skyderiet er en del af den verserende bandekonflikt i København, forklarede vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 22.31 fredag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik