Efter pigevold: 16-årig anholdt i sag om vidnetrusler

Pigen har forbindelser til den række af overfald, som unge teenagepiger har begået på jævnaldrende den seneste tid.

Ved et grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg i dag er en 16-årig pige blevet sigtet for vidnetrusler mod en jævnaldrende pige.

Det skriver Ekstra Bladet.

Efterforskningsleder Ole Larsen siger til avisen, at sigtelsen hænger sammen med de episoder, hvor piger har overfaldt andre piger. Episoder, som TV 2 Lorry tidligere har omtalt.

- De her pigegrupper har markeret sig på kryds og tværs i byen. Vi kender ikke rigtigt baggrunden for det, siger han til avisen.

Blev overfaldet af 15-20 piger

En af pigerne, der har været offer for overfaldene, er 16-årige Aya, der stod frem i marts og fortalte, hvordan hun i februar blev overfaldet på vej ud fra McDonald’s ved Nørreport Station i det centrale København.

- Jeg tror de er 15-20 piger. De puffer til mig og råber mig i hovedet. De river mig i håret og sprarker til mig. Jeg prøver at komme væk, men i stedet ender jeg på jorden. De bliver ved med at sparke og slå, fortalte hun dengang.

I en andet tilfælde, der fandt sted i slutningen af februar, overfaldt en gruppe piger af hovedsageligt indvandrerbaggrund to andre piger i shoppingcentret Fisketorvet i København.

Det er uvist hvem, der er blevet truet af den nu sigtede 16-årig, og det har tirsdag aften ikke været muligt for TV 2 Lorry at få en uddybende kommentar fra Københavns Politi. 

Den 16-årige Aya blev overfaldet, slået og sparket af en større gruppe piger på Nørreport Station. Et af flere umotiverede overfald i København den seneste tid.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik