Efter overfald på fængselsbetjent: Politi søger vidner

Politiet har anholdt en af to gerningsmænd. De mener også, at de ved, hvem den anden er. Nu efterlyser de vidner til overfaldet.

Der er fremskridt i sagen om en fængselsbetjent, der mandag blev overfaldet af to tidligere indsatte, da han opholdt sig ved en børneinstitution i Høje-Taastrup for at hente sine børn.

Omkring klokken 16.15 tirsdag meldte den ene gerningsmand nemlig sig selv til politiet. Den anden er fortsat på fri fod, men politiet har været i telefonisk kontakt med ham. 

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.

- Der er tale om to mænd fra lokalområdet omkring Hedehusene. En mand på 33 år og en mand på 27 år, siger efterforskningsleder Kåre Laustsen fra Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Politiet mener, at overfaldet bunder i en konflikt i Statsfængslet i Vridsløselille, da den ene gerningsmand var indsat for fire år siden.

- Det er en skærpende omstændighed, at man bliver overfaldet for at udføre sit job. Og det er en ekstra skærpende omstændighed, at man bliver overfaldet for at gøre sit job i det offentlige, siger Kåre Yde Sørensen.

Politiet efterforsker nu sagen og efterlyser vidner til overfaldet, der ifølge politiet skete foran daginstitutionen Solhøjen i Hedehusene mandag eftermiddag omkring klokken kvart i fire.

Her kan du se vores nyhedsindslag om overfaldet på fængselsbetjenten. 

Fængselsbetjenten var sammen med sin kone ved at hente sine børn. Mens konen hentede børnene, kom de to mænd hen til ham.

Mændene slog fængselsbetjenten i ansigtet med knyttet næve og spyttede på ham, og de råbte 'ludersøn' på tyrkisk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik