En psykisk syg indsat overfaldt onsdag en fængselsbetjent i Herstedvester fængsel. Nu råber fagforbund op. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Efter overfald på betjent: "Psykisk syge fylder for meget i fængslerne"

En fængselsbetjent blev onsdag overfaldet i Herstedvester Fængsel af en psykisk syg indsat. Nu råber forbundet vagt i gevær.

Onsdag blev en fængselsbetjent overfaldet i Herstedvester Fængsel, der ligger i Albertslund.

Fængselsbetjenten blev overrumplet af den indsatte foran cellen umiddelbart efter en samtale mellem de to parter.

Her slog den indsatte betjenten i ansigtet, så han flækkede læben.

Det oplyser Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.

Psykisk syge i fængslerne er et kæmpe problem

John Rasmussen, tillidsrepræsentant i Herstedvester Fængsel

De indsatte i Herstedvester Fængsel er blandt de farligste i Danmark, og ifølge forbundet er den indsatte, som overfaldt en betjent, alvorligt psykisk syg.

Og netop de psykisk syge skaber en ekstra stor belastning for både fængsler og arresthuse ifølge John Rasmussen, som er tillidsrepræsentant i Herstedvester Fængsel.

- Psykisk syge i fængslerne er et kæmpe problem, siger John Rasmussen. 

Læs også Fængselsforbundet: "Hele systemet er på spanden"

Burde slet ikke sidde i fængsel

Han mener derfor, at der skal større fokus på den belastning, som de psykisk syge udgør - for de er et kæmpe problem.

- Vores problem er, at det først og fremmest er svært at få flyttet de indsatte til psykiatriske afdelinger. Psykisk syge må som udgangspunkt ikke sidde i fængsel. Og problemet er, når nogen udvikler psykiatriske diagnoser i fængslet - for så skal de ikke være der længere, siger tillidsrepræsentanten.

Herstedvester Fængsel er en behandlingsinstitution med indsatte med behov for psykiatrisk hjælp og psykologbehandling.

Psykisk syge må som udgangspunkt ikke sidde i fængsel

John Rasmussen, tillidsrepræsentant i Herstedvester Fængsel

De indsatte, som havner der, bliver dog vurderet egnet til fængselsstraf, men nogle indsatte får det dårligere pyskisk som indsat i fængslet. Her bliver fængselspersonalets værktøjskasse hurtigt udtømt, og et af deres eneste redskaber bliver at isolere de psykisk syge indsatte.

- Vores mulighed er at isolere de indsatte, som udvilker en diagnose, hvor de enten bliver udadreagerende eller selvskadende. Og det er der ingen, der har gavn af, for det hjælper ikke på den psykisk syge - tværtimod.

- Så bliver det bare endnu værre, siger John Rasmussen. 

(Arkivfoto) Anstalten i Herstedvester er kendt for sine høje mure og høje sikkerhedsniveau. Foto: Maria Hedegaard - Ritzau Scanpix

Læs også Eksperter om situationen i fængslerne: "Bekymrende for alle"

To problemer - og ingen løsninger

Ifølge tillidsrepræsentanten går problemerne på to ben i den topsikrede institution.

Det er nemmere at overfalde en, man ikke kender, end at overfalde en, man kender

John Rasmussen, tillidsrepræsentant i Herstedvester Fængsel

For ikke nok med at det er svært at få de indsatte, som udvikler psykisk sygdom undervejs, indlagt på psykiatriske afdelinger - fængslet bliver også ramt af besparelser. Det giver mindre tid mellem ansat og indsat.

Ifølge tillidsrepræsentanten kan det være med til at skabe de farlige situationer for personalet.

- Jeg har set udviklingen i Herstedvester i mange år. Og hver gang, der er en sparerunde, så ryger relationerne mellem indsatte og ansatte lidt efter lidt.

- Så ser de indsatte bare en uniform, og ikke en fra personalet, som de kender. Og det er nemmere at overfalde en, man ikke kender, end at overfalde en, man kender, siger John Rasmussen. 

Læs også Trods pressede fængsler: Politikere vil ikke holde igen

Mangler en overordnet instans

Allerede nu oplever fængselsbetjentene langt flere konflikter og overfald end tidligere, ligesom der også er flere konflikter mellem de indsatte.

Men det er svært at se en god, indrømmer John Rasmussen.

- Jeg ville ønske, der var en god løsning. Men kriminalforsorgen, som tager kontakten til psykiatrien, er også presset, og de gør også, hvad de kan. 

- Det, jeg mangler, er en overordnet instans, som kan sige "her er en psykisk syg indsat fra Herstedvester - ham skal psykiatrien tage akut", siger tillidsrepræsentanten til TV 2 Lorry. 

13:27

TV 2 Lorry har tidligere fortalt om pressede forhold for fængselsbetjente. Se her vores Søndagsmagasin fra juni, der handler om, at fængslerne er pressede som følge af bandekonflikten.

Luk video