Efter OL-medalje: Nu stopper "sølv"-fireren

Det kan være helt slut med den danske sølvfirere, det slog deres træner fast tirsdag aften.

Da Jacob Jepsen Barsøe,  Kasper Winther Jørgensen,  Jacob Søgaard  og Morten Jørgensen  vandt sølv i letvægtsfirer ved OL i Rio, var det ikke kun en stor sejr, det var også et punktum for deres sportskarrierer. 

Det fortalte deres træner i Københavns Lufthavn, kort før atleterne landede. 

- Nu tager de alle fire et års sabbat, lød det fra cheftræner Bent Fransson til TV 2 Lorry. 

- Og derefter ved vi ikke, hvad der kommer til at ske. Men jeg tror de stopper, for man kan jo ikke leve af roning i Danmark, desværre. Det kan man i England og i Australien, men ikke her. 

Det danske hold havde sat kursen mod guld, men blev slået i finalen af Schweiz. 

- Lige da det skete var jeg meget ærgerligt. Selvfølgelig var jeg det. Vi har jo arbejdet hårdt på det og de sidste to år har handlet om guld, fortalte Bent Frandsen. 

- Men hvis vi skulle have slået dem, skulle der have været nogle flere bølger. Vi er langt bedre til bølger, end de andre. 

Om fremtiden byder på flere bølger eller medaljer er dog endnu uvidst. Det næste år vil i hvert fald går uden  mere roning  for de fire sølvvindere.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik