Efter intens festival-druk: Så lang tid tager det at blive normal igen

02:40

Der drikkes voldsomt tæt på Roskilde Festival. Kom med her. Video: TV 2 Lorry

Selvom Roskilde Festival er ovre på søndag, kommer din krop til at mærke eftervirkningerne i flere uger efter.

Gæsterne på Roskilde Festival drukner sig nærmest i øl.

For sådan gør man på festival, mener de fleste.

Men det er ikke uden konsekvenser, når man lægger i sprit-lage i ti dage. Faktisk kan det tage op til 14 dage at komme sig ovenpå den voldsomme druk: 

Læs også Politi anholder flere på Roskilde Festival for at belure tissende kvinder

Sådan bliver din krop påvirket af en uges druk:

Hjernen:
  • Blackouts
  • Depression
     
Nervesystemet:
  • Kan ikke registrere kulde, varm og smerte
  • Kan ikke koordinere arme og ben
     
Tarme
  • Diarré
  • Dehydrering
     
Maven:
  • Kvalme og opkast
  • Alkohol feder
     
Leveren
  • Akut leverbetændelse
  • Fedt i levercellerne
     
Potensen:
  • Producerer mindre testetoron
  • Længere tid at få erektion
     

Kilde: Alkohol og Samfund

- Det kan tage en uge til 14 dage. De får nedsat immunforsvar, de kommer tilbage med øjen- og blærebetændelse. Det hænger sammen med deres alkoholindtag. Hvis man har drukket godt igennem i syv til ti dage, så kommer det til at påvirke stemningslejet i et stykke tid efter, men det tager også tid for immunsystemet at komme op i gear igen, siger Sanja Somode, der er læge ved samaritteltet på Roskilde Festival.

-  Lige nu har vi mange problemer med dehydrering, og folk der falder i søvn i solen. Vi har haft nogle rigtig varme dage. Så det er ikke kun alkohol, men også mangel på væske, der spiller ind efterfølgende, siger hun.

Ifølge Ekstra Bladet blev der i 2016 solgt en million liter øl på festivalen alene.

Tæt på bevidstløse

Sanja Somode arbejder i Roskilde Festivals samarittelt, og her ser de påvirkningen af alkohol på tæt hold. 

- Om morgenen kommer de ind med tømmermænd og små skader, som de ikke har opdaget i løbet af natten. Om eftermiddagen får vi flere patienter ind til observation, så vi kan holde øje med dem, så vi kan sende dem ud i marken igen, siger hun.

- Nogle har de bare skidt og er bekymrede og ængstelige. Andre er tæt på bevidstløse. De får deres livs hang over, siger hun.

Heldigvis får samaritterne ikke mange alvorlige skader ind som følge af alkohol.

- Vi får mange små skrammer, insektbid, og så kommer mange med bekymringer, som de havde før festivalen, men som de først får samlet sig mod til at snakke med en læge om nu, siger hun. 

Læs også Her ender 12 millioner liter festival-lort: "Det ligner tyk havregrød"

Ølbonnen er en effektiv måde at drikke sig fuld på, da øllen ryger lynhurtigt ned - hvis man altså kan holde det indenbords efterfølgende. Foto: TV 2 Lorry

Læs også En tur på festival-camping: Mød Jackie. Han sørger for, at et lyn ikke slår ned i hovedet på dig

Musikken giver også rus

Sundhedsstyrelsen har i de senere år intensiveret deres kampagne for mådehold på festivallerne.

Det har de blandt andet gjort med kampagnen: "Under the influence of music":

- Kampagnene skal minde folk om, at musikken i sig selv er en rus, og at man ikke behøver hverken alkohol eller stoffer i store mængder for at få en fest.

Generelt er festkulturen på festivalen hårdere end derhjemme: 

- Det er en anden festkultur, der er på festivalen. Man er lidt mere fri, og man går lidt mere ud af nogle andre grænser, end man gør derhjemme. Derfor er det vigtig for os at være til stede lige her, siger Maria Kock Aabel, der er projektleder på kampagnen. 

Læs også Efter massive toilet-køer: Nu er de værste problemer løst, siger chef

Trommeslageren i det danske band L.I.G.A gav før musikdagene råd til hvilke koncerter, der giver dopamin-rus i forbindelse med kampagnen Music Against Drugs:

00:47

Ihan, trommeslager i L.I.G.A., er ambassadør for Music Against Drugs' kampagne Dopamine Release. Her fortæller hun om, hvad dopamin er – og hvilke koncerter på Roskilde, hvor der er absolut dopamin-garanti. Clara og Mikkel fra Kbh. Mediegymnasium har som del af Roskilde Råt redaktionen snakket med den karismatiske trommeslager.

Luk video