Efter hævnoverfald på klovn - betinget fængsel til seks unge

Klædt ud som klovn havde et af ofrene skræmt den ene af gerningsmændenes mor.

Seks unge mænd måtte fredag betale prisen for et hævnoverfald i Hvidovre sidste år.

Hver har de fået 30 dages betinget fængsel for at have overfaldet to drenge. 

Et overfald, som skyldtes, at det ene offer iført en klovnemaske tidligere havde skræmt en af de dømtes mor. 

Det oplyser anklagemyndigheden fra Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Overfaldet skete 23. oktober sidste år, hvor den ene dømte og fem af hans venner fik øje på den unge mand.

Det står ikke klart, præcis hvordan den oprevne søn har opklaret, hvem der stod bag forskrækkelsen af hans mor.  Men ifølge anklager Helene Brædder har ofret på intet tidspunkt benægtet at stå bag klovneriet.

Faktum er, at der opstod et skænderi, da gruppen mødte den unge klovn og hans ven, som dengang var 14 og 15 år. Det førte til, at de seks unge mænd på mellem 15 og 19 år i fællesskab uddelte slag og spark til de to unge.

Selv har de nu fået et hak i straffeattesten.

Begge ofre var efter overfaldet en tur på skadestuen. Uden dog at være kommet alvorligt til skade.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik