Efter grov chikane: Svømmehal kræver personlige data før du hopper i

Du skal huske sundhedskortet, hvis du skal i Ishøj Svømmehal. Formålet er at øge sikkerheden og forebygge ballade.

Af flere årsager vil Ishøj Svømmehal nu have fuldstændig styr på, hvem der plasker rundt i deres bassiner.

Det fortæller Rasmus Hansen, som er teknisk medarbejder i svømmehallen, til Ekstra Bladet.

- Vi har valgt at registrere vores gæsters fødselsdage, navn og adresse, siger han og fortsætter:

- Det har vi gjort, hvis der sker en ulykke, så er deres oplysninger i vores system, og vi kan hurtigt videregive dem til læger eller andre, hvis det er nødvendigt. Vi havde en episode med en ældre mand, der blev bevidstløs. Han snakkede ikke specielt godt dansk, men han havde heldigvis sit sygesikring på sig, så vi kunne fortælle lægerne, hvem han var, fortæller han.

Forebygger grov verbal chikane

Registreringen af det lille gule kort tjener dog også andet end sikkerheden. 

- Vi kan desværre også opleve grov, verbal chikane og folk, der ikke kan finde ud at opføre sig ordentligt i vores svømmehal. Før i tiden havde vi svært ved at huske, hvem det var, der lavede ballade, fordi vi hele tiden skifter personale på vores vagter, men nu kan vi registrere dem, der ikke følger vores regler, siger Rasmus Hansen til Ekstra Bladet. 

quote Før i tiden havde vi svært ved at huske, hvem det var, der lavede ballade, fordi vi hele tiden skifter personale på vores vagter, men nu kan vi registrere dem, der ikke følger vores regler.

Rasmus Hansen, teknisk medarbejder i Ishøj Svømmehal 

Ved at lade gæsterne scanne deres sundhedskort kan oplysninger om eksempelvis en karantæne blive gemt i systemet og poppe op på skærmen, hvis personen besøger svømmehallen igen.

Ordningen blev indført d. 1. marts i år.

Andre gør det samme 

Ishøj Svømmehal er dog langt fra det eneste sted, der beder om sundhedskort i døren.

Eksempelvis er det også almindelig procedure på biblioteker, der har ubemandede åbningstider. Her har der flere steder været udfordringer med besøgende, som har opført sig skidt og brugt bibliotekerne som varmestue eller festlokale.

Et andet eksempel er Stenløse Kulturhus, der etablerede et adgangssystem med sundhedskort, efter en række episoder hvor grupper af unge havde rodet og festet i huset.

I en anden svømmehal har man også lavet ID-kontrol for at undgå "uromagere".

Persondata-ekspert: Reglerne er ikke stramme

Ifølge persondata-ekspert Hanne Marie Motzfeldt, som Ekstra Bladet har talt med, er det ikke i strid med lovgivningen, at Ishøj Svømmehal gemmer gæsternes oplysninger.

quote Når svømmehallen er en offentlig institution, er der ikke noget i vejen for, at man beder om personlige oplysninger. 

Hanne Marie Motzfeldt, persondata-ekspert

- Når svømmehallen er en offentlig institution, er der ikke noget i vejen for, at man beder om personlige oplysninger. Folk tror, at der er stramme rammer på området, men reglerne for offentlige institutioner er ikke så strikse som for private, forklarer hun.

- Forsat at de har opfyldt de formelle rammer, er der ikke nogen problemer, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik