Efter fund af våben: Nu forlænges visitationszone igen

Visitationszonen på Nørrebro forlænges igen.

Visitationszonen, der dækker Nørrebro, Brønshøj, Husum og Tingbjerg, skulle udløbe i dag den 14. september.

Men Københavns Politi har besluttet at forlænge den, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Selvom der ikke har været skyderier i området længe, forlænger man zonen, fordi politiet i flere tilfælde har fundet knive, slagvåben og skydevåben i forbindelse med visitationer og ransagninger, som politiet skriver "vil kunne udgøre en nærliggende fare for personers liv". 

Politiet mener, at våbene har tilknytning til bandekonflikten. 

DET GIVER EN VISITATIONSZONE POLITIET RET TIL

"Formålet med forlængelsen af visitationszonen er at skabe tryghed for borgerne i området ved blandt andet at sikre, at personer ikke bærer eller besidder våben", skriver politiet i pressemeddelelsen.

I en visitationszone må politiet stikprøvevis stoppe personer og tjekke deres tøj, bil og legeme for våben uden en grund.

Visitationszonen blev oprindelig oprettet den 20 juli efter flere skyderier, men er siden blevet forlænget igen og igen. Nu fortsætter zonen indtil den 28. september klokken 12.00.

Den anden visitationszone i København på Amager lukkes igen, da der ikke har været skudepisoder eller fund af våben i de sidste 14 dage.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Magnus Buhl Hansen

playMagnus Buhl Hansen blev dræbt af vanvidsbilist på Langebro - retssagen er udskudt

20200216-111000-L-1920x1280we

Fire mænd dømt i spektakulær sag om kokain fra fragtskib

Skyderi i Brønshøj

Skud og knivstik i nat: To mænd bragt på hospitalet - fem kræves fængslet

Nivå Havn

Helikopter finder livløs mand i vandet ud for Nivå Havn

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere