Det kimede ind med sygemeldinger på Danmarks største arbejdsplads sidste år, hvor Københavns Kommune oplevede det højeste sygefravær i 10 år.
Det viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), der hvert år registrerer fraværet blandt de ansatte.
I Københavns Kommune er ingen forvaltninger gået fri, og samlet er man gået fra i gennemsnit 11,9 dages sygefravær i 2020 til 13,5 dages sygefravær i 2021 blandt kommunens cirka 45.000 ansatte.
Det er det højeste niveau siden 2011, hvor sygefraværet blandt medarbejderne i Københavns Kommune var på 13,7 såkaldte fraværsdagsværk i gennemsnit per medarbejder.
Selvom alle forvaltninger er ramt, så er det særligt i Børne- og Ungdomsforvaltningen, at eksempelvis pædagogerne måtte løbe ekstra for at dække ind for hinanden.
Ser man bort fra corona-relateret sygefravær, som var på det højeste niveau siden 2014, så var Københavns Kommune stadig langt målsætningen for 2021, der lød på at bringe sygefraværet ned på 11,1 dage.
- Selvom tallene er renset for corona, så er det alligevel sådan, at corona har påvirket arbejdspresset ude i institutionerne. Mange pædagoger har været under pres, fordi det har været svært at få det nødvendige personale, forklarer Henriette Brockdorff, der er formand i BUPL Hovedstaden.
(Artiklen fortsætter efter grafen.)
Synd for ansatte og københavnerne
Resultatet at de nye opgørelser over sygefravær kommer ikke ligefrem bag på børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K).
Han konstaterer, at pædagogerne er blandt de faggrupper, der har haft mest kontakt med andre borgere, mens samfundet var lukket ned på grund af corona.
- De har ikke været omfattet af hjemmearbejde, og det har slidt dem. Det er ærgerligt, fordi vi ville jo rigtig gerne, at de københavnske medarbejdere er så raske som muligt. Både for deres egen skyld, men også så københavnerne kan få det, de betaler for, siger han til TV 2 Lorry.
Økonomiudvalget i Københavns Kommune bliver tirsdag præsenteret for årsresultatet for sygefraværet i kommunen. I dagsordenen fremgår det i en skrivelse fra Økonomiforvaltningen, at Børne- og Ungdomsforvaltningen sammen med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen havde det højeste corona-relaterede fravær.
Ligesom BUPL forklarer Jakob Næsager, at det har været svært at skaffe personale de senere år. Og det skyldes blandt andet, at mange potentielle vikarer valgte at blive podere fremfor at arbejde i børnehaver eller vuggestuer, mener Jakob Næsager.
Manglen på kollegaer har ifølge BUPL presset pædagogerne, der også pludselig skulle varetage nye arbejdsopgaver som at rengøre legetøj, opdele børnene og andre corona-relaterede opgaver. Det ekstra pres har gjort dem endnu mere udsatte for at blive ramt af diverse sygdomme, som eksempelvis børnene har slæbt med ind.
- Det handler om at få opgaverne til at svare til det personale, der reelt er. Og der må vi bare sige, at corona har presset os. Der har været ekstraordinært meget fravær, som vi ikke har kunne dække ind, og det tærer på kræfterne, forklarer Henriette Brockdorff.
Pædagogerne skal have ro - og flere kollegaer
Den forklaring får opbakning fra Socialdemokratiets gruppeformand på Københavns Rådhus, Lars Weiss. Han kalder sygefraværet for "et symptom på mange ting", og derfor er det vigtigt, at Økonomiudvalget, hvor han også sidder, tager resultatet alvorligt.
- Når man kigger i resultatet er det interessant at se, at der er stor forskel fra forvaltning til forvaltning og fra institution til institution. Og der kunne det være interessant at se, om der er noget, man kan lære af hinanden, fortæller han til TV 2 Lorry.
For BUPL handler det nu først og fremmest om at give institutionerne arbejdsro. Politikkerne skal ganske enkelt holde lidt igen med at opfinde nye krav, som der skal leves op til. I stedet skal de sættes lidt mere fri og have lov til arbejde på den måde, de synes er bedst.
Men efterdønningerne af corona kalder også på en mere langsigtet strategi for at uddanne flere pædagoger.
- I virkeligheden står vi overfor et problem, som vi anerkender er svært at løse. Derfor er det også vigtigt, at der på landsplan bliver lavet et nationalt rekrutteringsplan. Det, der er allervigtigst i det her, er, at man skal gøre det attraktivt at være pædagog, lyder det fra Henriette Brockdorff.
Nomeringer og ekstra penge hjælper
Lars Weiss deler bekymringen om, at der er rekrutteringsproblemer blandt uddannede pædagoger i Københavns Kommune.
- Der er en risiko for, at vi på sigt, hvis vi ikke kan besætte stillingerne, kan stå i en situation, hvor der er for få hænder i daginstitutionerne og andre steder. Samtidig skal vi også fastholde dem, der er der, og det har vi afsat penge til i forbindelse med budgettet i efteråret.
Københavns Kommune har blandt andet indført minimumsnomeringer i daginstitutionerne, ligesom der er afsat over 250 millioner kroner til ekstra hænder. Derfor håber børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, at sygefraværet vil være væsentligt reduceret i 2022.
- Der er gjort meget for at nedbringe sygefraværet. Vi har brugt rigtig mange penge, så der er flere voksne, og presset på den enkelte medarbejder bliver mindre. Vi har de hænder, vi skal bruge, men vi kunne godt bruge flere uddannede pædagoger, forklarer han.
I dagsordenen for tirsdagens møde i Økonomiudvalget foreslår forvaltningen, at sygefraværet følges tæt i 2022, hvor man forventer, at fraværssituationen gradvis normaliseres.
Hvis ikke det sker, overvejer Økonomiforvaltningen yderligere tiltag, der vil afhænge af eventuelle nye bølger af corona, står der.
