00:20

Foto: localeyes.dk

1 af 2

Efter dramatisk biljagt: Politiet leder stadig efter gerningsmændene

Nordsjællands Politi leder fortsat efter to navngivne personer i forbindelse med en voldsom biljagt i Frederiksværk fredag aften.

Tre unge i en lille, rød Toyota forulykkede fredag aften på Hillerødvejen efter at være blevet jagtet af to andre biler mere end 13 kilometer.

Jagten endte i Frederiksværk på Thors Bakke, da Toyotaen med vilje blev påkørt af en Audi, hvorefter den rullede flere gange rundt.

Nordsjællands Politi kender identiteterne på de to unge mænd, de mistænker for at sidde bag rattet i de to forfølger-biler, men har endnu ikke anholdt de to personer.

- De er uden fast bopæl, så de driver nok lidt rundt her. Men vi har en idé om hvilket tilhørsforhold de har, fortæller Peter Olesen, Politikommissær, Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Politikommissæren opfordrer de to mænd til at melde sig så hurtigt som muligt.

- De ved jo godt, at vi leder efter dem. Det er vi gjort bekendt med. Så de kan lige så godt henvende sig så hurtigt som muligt, så vi kan få afgjort deres aktie i sagen, afrunder Peter Olesen.