Effektivitet i stedet for højere skat.

Effektiviseringer i kommunerne kunne redde borgere og virksomheder fra skattestigninger næste år. Sådan konkluderer erhvervsorganisation DI Hovedstaden, som langer ud efter Fredensborg og Furesø kommuner, der vil hæve skatten næste år - og netop har fået lov til det af Indenrigs- og Socialministeriet.

Furesø må hæve skatten med 31,1 millioner
kroner, mens Fredensborg har fået lov til at opkræve 44,1
millioner kroner mere, skriver Frederiksborg Amts Avis.
- De kommuner der i denne tid ikke kan få enderne til at mødes
burde i stedet kigge på, om de nu også driver deres kommune så
effektivt, som de kunne.

For eksempel ligger både Fredensborg og
Furesø relativt højt hvad angår andelen af administrative
ansatte. I begge kommuner er der omkring 14 administrative
ansatte for hver 100 medarbejdere. I for eksempel Allerød er det
samme tal kun 11. Det er tankevækkende og tyder på, at der i
begge kommuner er et effektiviseringspotentiale, siger Claus
Spiegelhauer.

Fredensborgs borgmester Olav Aaen (V) peger på, at der er
flere måder at opgøre fordelingen af medarbejderne på, og den
administrative praksis er forskellig i kommunerne.

- Så selvom virkeligheden måske kan afspejle sig lidt i de
tallene fra DI, mener jeg ikke, at man kan lave direkte
sammenligninger. Vi har eksempelvis været heldige at få lavet et
godt rådhus, hvor vi har trukket en række funktioner ind, som
andre kommuner måske har placeret decentralt, siger Olav Aaen.
Furesøs borgmester Jesper Bach (løsgænger) oplyser, at
muligheden for at hæve skatten vil indgå i de igangværende
budgetforhandlinger.

- Jeg har noteret mig, at indenrigs- og socialminister Karen
Ellemann (V) har vurderet, at Furesø Kommune er i en økonomisk
vanskelig situation, og vi derfor skal have mulighed for at hæve
den kommunale skat. Regeringen har samtidig tilkendegivet, at
statsskatten nedsættes tilsvarende for at sikre skattestoppet,
siger Jesper Bach.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik