Dyrt at spare på vandet

Korte bade og toilet med spareskyl skal ikke indføres for at spare penge. Sparsommelighed ved vandhanen betyder nemlig højere priser. Det viser et million-underskud i Rudersdal Kommune.

- Når borgerne sparer på vandet, har vi udgiften til
vandværket alligevel. Og så kan vi ikke gøre andet end at hæve
prisen til næste år, siger Axel Bredsdorff fra Lokallisten i
Rudersdal.
Hos Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) erkender man
problemet, men mener, at det er statens opgave at dække
underskuddet, så borgerne kan beholde incitamentet til at
spare.
- Ellers må man bare glæde sig over, at man gør noget godt for
miljøet, siger direktør Carl-Emil Larsen, DANVA.
Men formanden for KL mener ikke, at det er statens opgave.- Vi
skal bare forklare borgerne, at vi skal spare på vandet, fordi
det er en knap ressource, siger Erik Fabrin (V), der også er
borgmester i Rudersdal.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik