Dyrt og dumt: Tusindvis genindlægges efter et døgn

Tusindvis af patienter flyver ind og ud af hospitalerne i Region Hovedstaden. 2.500 bliver årligt genindlagt inden for et døgn viser en ny undersøgelse. Det møder nu voldsom kritik.

- Det er et overraskende højt tal. Det har jo tydeligvis været en fejl at udskrive folk, når det er nødvendigt at genindlægge dem så hurtigt. Den slags skaber uro og vidner om mangel på hensyntagen til patienterne, siger formanden for Danske Patienter, Lars Engberg til Berlingske.

En ny undersøgelse fra Region Hovedstaden viser, at flere end 2.500 patienter årligt bliver genindlagt under et døgn efter de er blevet udskrevet.

Ofte er det ældre og svage patienter der bliver sendt frem og tilbage mellem hospitaler, plejehjem og egne hjem. Og det er slet ikke i orden, lyder meldingen fra Sundhedsminister Sophie Løhde.

- Det er noget rod at blive udskrevet det ene øjeblik og genindlagt det næste. Det gælder for alle, men særligt for ældre, svækkede patienter som let kan blive forvirrede over at skifte omgivelser inden for samme døgn, siger hun til Berlingske.

Både ministeren og Danske Patienter anklager såvel sygehuse som kommuner for at svigte patienterne. Hospitalerne udskriver dem ofte for hurtigt, og kommunerne er ikke gearet til at tage imod patienterne, når de kommer ud fra hospitalet.

- Når patienterne er tilbage i sygehus­sengen 24 timer efter, de ellers var udskrevet, kan det også være et udtryk for, at kommunerne ikke er gode nok til at tage hånd om de ældre efter deres sygehusindlæggelse, siger Spohie Løhde til Berlingske.

Men det er ikke en udmeldingen man godtager i Helsingør. Her mener borgmester Benedikte Kiær, at problemet er, at regionen har nedlagt hospitalssenge i et alt for voldsomt omfang.

- Det betyder, at vi i kommunerne modtager meget dårlige patienter og indimellem borgere, som vi simpelthen er nødt til at sende retur til sygehuset. Ikke mindst når de kommer i stærkt svækket tilstand sidst på dagen eller fredag eftermiddag, hvor det ikke er til at få fat i oplysninger om patienten fra sygehuset, og personalet naturligvis ikke vover at lege »gæt en sygdom«, siger borgmesteren.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik