Dyrt for kommuner at inddrive skattegælden selv

Kommunerne mangler millioner i skattegæld, og det er en dyr fornøjelse at skulle inddrive gælden selv, da SKAT ikke længere gør det.

SKAT inddriver ikke længere den kommunale skattegæld hos borgere og virksomheder. I Roskilde er der derfor ikke blevet inddrevet penge for eksempelvis ejendomsskatter, boliglån og p-afgifter siden september måned.

Det betyder, at Roskilde lige nu mangler 1,9 millioner i år. Næste år bliver det beløb markant højere, nemlig 11 millioner kroner, hvis ikke pengene kommer ind.

Det er ikke kun i Roskilde, at kommunerne har problemer med at inddrive skattegæld. I Albertslund og i Hillerød Kommune er situationen den samme. Albertslund mangler lige nu omkring 3,5 millioner kroner, mens kommunekassen i Hillerød i øjeblikket mangler cirka 9 millioner kroner.

Hvis kommunerne selv vil inddrive gælden, er de nødt til at bruge penge fra budgettet. Det kan betyde, at kommunerne bliver nødt til at spare på andre områder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik