Dyrere sfo sender børn alene hjem

Klokken ringer ud. Hjem og låse sig ind. Vente på mor eller far. Det bliver hverdag for flere skolebørn, efter at en række kommuner har hævet prisen for en plads i skolefritidsordning. Især i kommuner med stigende takster falder andelen af børn, der går i sfo, skriver JydskeVestkysten mandag.

I Esbjerg Kommune
steg prisen per 1. august med flere hundred kroner til 2181
kroner for en fuldtidsplads, og resultatet er et drastisk fald:
Sidste år var 72 procent af børnene tilmeldt sfo den 1. august -
i år er 57 procent tilmeldt.

Og tallet falder stadig.- Der er en
del, der melder sig ud for tiden, og mange begrunder det med
prisen. Nogle børn skal gå hjem selv, hos andre har forældrene
lavet aftaler om at skiftes til at hente hinandens børn,
fortæller sfo-leder Lars Hansen fra Rørkjærskolen i Esbjerg.
Kolding Kommune har sat prisen op med 120 kroner, og her er
tilslutningen faldet fra 85 til 81 procent.

Ikke umiddelbart et
stort tal, men det dækker over et voldsomt fald blandt børn i 3.
klasse: I 2007 gik 90 procent af dem i sfo, i år 66 procent.-
Det er et meget lavt tal, som viser, at der er en sammenhæng.
Jeg ville være mere bekymret, hvis det var i 0. klasse, men det
siger mig alligevel, at vi er nødt til at være opmærksom på de
sociale konsekvenser af det her, siger Henrik Larsen (R),
byrådsmedlem i Kolding og formand for KL's børne- og
kulturudvalg.

I Vejen blev priserne harmoniseret efter reformen,
og det betød for mange højere priser. Skoleåret efter var
andelen af elever i sfo faldet fra 85 procent til 77 procent.-
Nogle steder, som Rødding, steg prisen en del, og det medførte
kraftige reaktioner og en del udmeldinger fra det område,
bekræfter Birgit Madsen fra skoleafdelingen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik