Dyrere at pendle for studerende

607 kr. om måneden for et pendlerkort, er hvad Stephanie Schwartzbach lige nu betaler for at tage toget fra København og til studiet i Odense. Men det skal være dyrere, siger regeringen.

Når man bor i København og studerer i Odense er der langt med toget. til gengæld er det billigt for de studerende at pendle. 607 kr. er prisen lige nu, men snart kan Stephanie Schwartzbach fra København se langt efter det billige kort. Det skriver TV 2 Fyn.

For regeringen lægger op til at det nu skal være langt dyrere.

-Tanken er ikke, at man skal bo i København som udgangspunkt og studere i Odense. Man skal bo i Odense, når man studerer i Odense, hvis man vil have billig transport. Hvis man vælger at være bosat i København, mens man studerer i Odense, ja, så kommer man til at betale mere selv, lyder det fra uddannelsesministeren Esben Lunde Larsen, Venstre.

Vedtages forslaget er det kun nye studerende, der rammes.

Stephanie Schwartzbach læser fysioterapi på Syddansk Universitet i Odense og tvivler på at hun havde valgt at læse der, hvis hun skulle betale 1000 kr. mere for sit kort.

- Så tror jeg måske, jeg havde overvejet, om det skulle være den kandidat i fysioterapi, jeg havde valgt, eller om det skulle være en tilsvarende kandidat på KU i stedet for, tættere på, hvor jeg bor. Men så er man forkælet, hvis man vælger sådan, lyder det jo fra uddannelsesministeren, siger hun til TV 2 Fyn.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik