Foto: Sarah Christina Nørgaard - ritzau/Scanpix

00:43

TV 2 Lorry 10. december.

1 af 2

Butikker inviterer til Valentins-date for hunde

I anledning af Valentinsdag inviterer Maxi Zoo i Taastrup de firbenede på tur. Pengene går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelse.

En romantisk middag for to. En buket blomster eller et lille kærlighedsbrev i madpakken. 

Valentinsdag nærmer sig. 

Og det skal heller ikke gå ubemærket hen for kæledyrene. 

Det er for at give hunde og katte på internaterne lidt kærlighed

Michella Bukholt, Maxi Zoo

Butikskæden Maxi Zoo har arrangeret en gåtur i kærlighedens navn for hunde. 

Det er godt nok først Valentinsdag onsdag d. 14. februar, men for de firbenede bliver den romantiske dag fejret lidt før.

Gåturen foregår søndag den 11. februar klokken 11.00.

Det skriver SN.dk.

Gåturen er til støtte for alle de hunde, der ikke har nogle at dele dagen med. Pengene fra arrangementet går nemlig ubeskåret til Dyrenes Beskyttelse.

- Det er for at give hunde og katte på internaterne lidt kærlighed, fortæller souschef i Maxi Zoo i Taastrup, Michella Bukholt.

Læs også Firbenede venner til julefrokost med sovs og sild

Alle butikker i landet

Arrangementet bliver holdt i alle Maxi Zoo-kædens 45 butikker, og det koster 30 kroner pr. hund, du har med, og oven i det donerer Maxi Zoo 10 kroner pr. hund til Dyrenes Beskyttelse. 

Det plejer at være et hyggeligt arrangement, fortæller souschefen i Maxi Zoo, Taastrup. 

- Det er bare en hyggelig gåtur, og folk og hunde hygger sig. Du lærer nogle nye mennesker at kende i dit område, som du fremover kan snakke med, siger Michella Bukholt og fortsætter.

- Alle får en goodiebag med hjem, når turen er færdig.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, man kan bare møde op på dagen i den lokale Maxi Zoo.

Det er ikke kun Valentinsdag, der bliver fejret for de firbenede venner. Butikskæden holder også både julefrokost og påskefrokost. 

Læs også Nyfødt på næsten to meter: Girafunge går uvis fremtid i møde