Dyr druktur endte med anholdelse: Crashede hotel og festede i poolen

Tre unge får stor regning og en plet på straffeattesten efter de sneg sig ind og festede på Kollekolle i Værløse.

Natten til fredag fik hotel- og konferencecentret Kollekolle i Værløse besøg af tre gæster.

Gæsterne var dog ikke den slags, som personalet tog imod med åbne arme - de var nemlig ikke selv tilstede, da der kom uanmeldt besøg.

De tre unge mænd på 19 og 20 år fandt nemlig vej til hotellet gennem en ulåst kælderdør. Det skriver Furesø Avis.

I løbet af natten havde de tre badet i hotellets indendørspool og slået sig løs med øl fra en ubemandet bar.

Ifølge lokalavisen var de tre mænd efter festen faldet i søvn, og de blev først vækket, da hotellets personale fandt dem fredag morgen, da de mødte ind. 

Herefter blev politiet tilkaldt og de tre unge mænd anholdt.

Ifølge Nordsjællands Politi kunne de tre dog ikke betale den regning, som ventede for festlighederne. Derfor kvitterer politiet med en større bøde, ligesom de får en plet på straffeattesten. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik