Dværgvandnymfe får ny chance i Fandens Hul

En helt særlig gravemaskine blev sat ind for fjerne mos uden at ødelægge det omkringliggende areal

00:42

1 af 2

Vandhul var ved at gro til med tørvemosser - og dermed ville sjælden guldsmed miste sit sidste levested

Dværgvandnymfen, som er en guldsmede-art,  lever i et enkelt lille vandhul i Danmark - og kun der. Vandhullet er også kendt som Fandens Hul og ligger i Teglstrup Hegn i Nordsjælland. Det er et moseområde, og genem århundreder er mosen lige så stille blevet mindre og mindre, fordi der vokser tørvemosser. De danner en tyk, flydende måtte, som bid for bid gør vandets overfladeareal mindre - og snart ville det være væk. Det samme ville dværgvandnymfen, som herefter ville have været uddød i Danmark. 

Men sådan gik det heldigvis ikke. For i sidste øjeblik har Naturstyrelsen øget vandhullets areal - dværgvandnymfen er blevet reddet.

-Dværgvandnymfen er en yderst truet art i Danmark, og den har brug for vand for at kunne yngle. Derfor har vi på anbefaling af insekteksperter nu skruet tiden lidt tilbage og åbnet ned til vandet, der gemmer sig under hængesækmosen ved at lave et nyt hul  i Fandens Hul,” siger Søren Agerlund Rasmussen, der er skovfoged i Naturstyrelsen i Nordsjælland. 

Det nyåbnede Fandens Hul fylder 15 gange 5 meter, og der er anvendt en specialmaskine, som har kunnet arbejde oven på de gyngende tørvemosser - hængesækken. Hullet er desuden placeret et stykjke fra det gamle hul, for ikke at skade guldsmedens levested unødigt. 

 

Læs også "Motorsavs-massakre!" Borgere klager over hård naturpleje

 

-En hængesæk er unik natur, som vi passer godt på, så det har ikke været nogen nem øvelse. Men uden handling vil dværgvandnymfen formentlig forsvinde helt fra Danmark, og det har vi forhåbentligt forhindret nu,” siger Søren Agerlund Rasmussen. 

Læs også Truede arter skal sikres mod byggeplaner på Amager Fælled

I februar sidste år fortalte vi om Fandens Hul . Se indslaget her.