Dusør betalt tilbage: Brutalt drab på Cem Aydin stadig uopklaret

I 2012 blev den 21-årige Cem Aydin tævet til døde. Sagen er uopklaret, og politiet har nu tilbagebetalt en dusør, som familien havde udlovet.

I januar 2012 blev den 21-årige Cem Aydin overfaldet og gennembanket af en gruppe på otte til ti personer foran sine forældres hjem på Frederiksberg.

Overfaldet var så voldsomt, at Cem Aydin døde af sine kvæstelser.

quote Vi har en god fornemmelse af, hvilken gruppering vi skal finde gerningsmændene i. Vi er inde i rocker-bandemiljøet.

Efterforskningsleder Hans Erik Raben

Trods det store antal gerningsmænd, er sagen - her næsten fem år efter - fortsat uopklaret. 

I 2015 udlovede den dræbtes familie en dusør på en halv million kroner.  Og politiet fik efterfølgende da også en række henvendelser i sagen. Men lige meget hjalp det.

- I det miljø, vi tror gerningsmanden er fra, kan de ikke købes for penge, lyder det fra en frustreret efterforskningsleder Hans Erik Raben til TV 2 Lorry.

- Vi har kørt en meget, meget massiv og langvarig efterforskning i den her sag. Og vi har en god fornemmelse af, hvilken gruppering vi skal finde gerningsmændene i. Vi er inde i rocker-bandemiljøet, siger han.

Men politiet har desværre bare ikke haft beviser nok til at kunne få nogen dømt og har derfor nu betalt dusøren tilbage.

Sagen er lagt på hylden - men den er ikke opgivet:

- Der er tale om en drabssag. Og den kan til enhver tid komme ned igen, siger Hans Erik Raben .

- Der sidder nogle personer derude, der har en viden, konstaterer han.

TV 2 Lorry september 2015

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik