Dun, fjer og hullede pudebetræk på Rådhuspladsen i dag

Den 2. april er international pudekampsdag, og det blev fejret på Rådhuspladsen. Arrangementet blev afholdt for 7. gang lørdag - og det føg med dun og fjer.

"Kom og vær med til årets største pudekamp på Rådhuspladsen til officiel pudekampsdag! - Intet er så godt som en pudekamp og slet ikke, når man kæmper for noget godt samtidig, for vi ønsker samtidig at bruge pudekampen som et symbol på, at vi kæmper mod ensomhed."

Sådan står der i beskrivelsen af eventen for 'International Pillow Fight Day' på Facebook

Den internationale pudekampsdag blev denne gang anledningen for iværksætteren Philip Glejes projekt GoAid, der omhandler at komme ensomheden til livs.

- Det er en af de sjoveste events, jeg har været til. Jeg var afsted med to vener, og jeg var den eneste, der havde en pude med og tænkte lidt, om man kunne være med alene. Det kunne man sagtens; der var plads til alle, og der var en helt utrolig stemning.

Sådan fortæller den 24-årige Philip Gleje om den oplevelse, han selv havde på Trafalgar Square i London, da han deltog i Pillow Fight Day for første gang.

Nu vil han bruge den samme begivenhed i et dansk setup til at lancere sit projekt, som senere på foråret bliver udvidet med GoAid App, som skal hjælpe med at finde nogen at dele oplevelser med. Ifølge en pressemeddelelse for "at skabe nye bånd på kryds og tværs af sociale og kulturelle lag."

Se, hvor vildt det gik for sig, i videon over artiklen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik