Dumt at sælge katten i sækken

Det nytter ikke at sælge sig selv som fræk og festlig, hvis man i virkeligheden er en tør tudse. Sådan siger professor i personaleforhold, Henrik Holt Larsen, om de arbejdsgivere, der i deres hunger efter nye ansatte kaster sig ud i vovede og overdrevne jobannoncer.

- Det kan være farligt at bruge noget, der er meget
utraditionelt, kreativt eller sexet, fordi ansøgerne kan få det
indtryk, at virksomheden er sprælsk og ungdommelig, og at det
hele er fest og ballade. Hvis så man bliver ansat i en grå og
støvet virksomhed, så er der et misforhold mellem det billede,
ansøgeren har fået og det, man bliver konfronteret med på første
arbejdsdag. Og så løber folk typisk skrigende væk, forklarer
Henrik Holt Larsen til RadioNyhederne.

Han mener, at man som virksomhed først skal sørge for at skabe
sig et godt image - og så gælder det om at leve op til det. -
Adel forpligter, om man så må sige.

I de senere år er
virksomhedens omdømme blevet stadig mere vigtigt. Man kan ikke
leve som virksomhed, hvis man er i modstrid med det, samfundet
synes er rigtigt. Man får kun de bedste ansøgere, hvis det
omdømme, man har uden for virksomheden er godt, siger Henrik
Holt Larsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik