Både forsikringsselskaber og kommuner bebuder nu, at
klimaændringerne skal påvirke de enkelte husejeres økonomi i
langt højere grad end i dag, skriver Politiken søndag.
Før i tiden måtte de, der boede lavt og tæt på vådområder,
blot slås med en forhøjet risiko for oversvømmelser. Men nu skal
deres forsikringspræmie og kloakafgift afhænge af, om huset
ligger højt eller lavt - og af hvad de selv har gjort for at
minimere risikoen for oversvømmelser.
»Det kan alt i alt blive rigtig dyrt at bo det forkerte sted«,
fastslår Mogens Henze, professor i spildevand og direktør for
Institut for Vand og Miljøteknologi på Danmarks Tekniske
Universitet, til Politiken.
»Det forkerte sted« vil typisk være parcelhuskvarterer fra det
store byggeboom i 1960'erne og 1970'erne, der er anlagt tæt ved
moser, søer eller åer, skriver Politiken.
Det var den meget regnfulde sommer 2007, der fik
forsikringsselskaberne til at tænke over, hvor mange meter over
havet deres kunders huse egentlig lå - og hvor tæt på
vådområder, jernbanedæmninger og andre forhøjninger i
landskabet.
Danmarks største forsikringskoncern, Tryg-Vesta, havde det år
skybrudsskader for 312 millioner kroner - en firedobling i
forhold til de foregående år. Tendensen var den samme i resten
af branchen.
»Da stod det klart, at det ikke længere nyttede noget, at
vores aktuarer kun kiggede på tal i bakspejlet, altså på hvor
mange oversvømmelser der havde været i et område historisk set.
Vi måtte også til at regne på, hvad klimaændringerne bringer, og
lade det få indflydelse på præmien«, forklarer Lars Bonde,
koncerndirektør i Tryg-Vesta over for Politiken.
Tryg-Vesta kigger i øjeblikket nøje på de stadig mere
avancerede terrænmodeller fra konsulentfirmaet Carl Bro og
andre, som kan forudsige vandets præcise vej gennem et
beboelseskvarter.
Præmierne vil også afhænge af, om husejeren selv har gjort
noget for at sikre sit hus bedre mod oversvømmelser, for
eksempel med sivebrønde i haven. Og måske også om kommunen har
tilpasset sit kloaknet til de nye regnmængder.
»Det koster jo heller ikke det samme at forsikre en Porsche på
Nørrebro som en Fiat på Fyn«, påpeger Lars Bonde over for
Politiken.
Også kommunerne vil lade husejeres egen indsats mod de større
regnmængder få indflydelse på deres økonomi.
»Husejere, der handler fornuftigt, skal belønnes - og
omvendt«, siger Jens Stenbæk (V), formand for teknik- og
miljøudvalget i Kommunernes Landsforening til Politiken.
Nogle kommuner giver allerede tilskud til etablering af
sivebrønde, og fremover vil KL have mulighed for at tilpasse
husejeres kloakafgift efter, hvor stor en del af grunden, der er
plastret til med fliser: Jo flere fliser, jo sværere har vandet
ved at sive ned i jorden - og jo mere vil strømme direkte i
kloakken og bidrage til at skabe overbelastning i systemet.
Både forsikringsbranchen og KL forventer, at klimaet for alvor
vil slå igennem på priserne i løbet af et par år, skriver
Politiken.
