03:40

1 af 2

DSB smider de frivillige væk fra Hovedbanegården

Siden i Fredags har frivillige organisationer, der gerne vil hjælpe flygtninge fået afslag på at opholde sig på Københavns Hovedbanegård.

Det område, hvor de frivillige hjælpeorganisationer indtil for nylig indsamlede store mængder tøj, modermælkserstatning og andre fornødenheder til flygtninge er ryddet. Organisationerne er ikke længere velkomne, lyder det fra DSB.

- Det har skabt problemer i forhold til kunderne og vores personale. Det har også givet problemer i forhold til trafikafviklingen, der er toge der er blevet forsinkede. Nu har vi bedt dem om at være et andet sted, siger Aske Wieth-Knudsen, chef for Forretningsudvikling i DSB.

De frivillige hjælpeorganisationer, har siden sidste uge været i dialog med DSB om at benytte andre lokaler på Hovedbanegården. Men nu har de altså fået et endeligt afslag. De er skuffede over DSB's beslutning.

- Det synes jeg er rigtig ærgeligt, det betyder, at vi får væsentlig sværere ved at udføre vores arbejde med at hjælpe flygtninge, siger Ditte Bloch Noer fra organisationen "Welcome to Denmark."

De frivillige hjælpeorganisationer har nu forladt Hovedbanegården, men der er stadig tilladt for enkeltpersoner, at hjælpe flygtninger og migranter på Hovedbanegården.