DSB skærper bødekrav over for gratister i S-tog

Bøden for at køre uden kort eller billet i S-tog stiger 1. oktober fra 600 til 750 kr. DSB S-tog skærper sanktionen, så snyderne kommer til at betale en større andel af kontrolindsatsen. Det erfarer Berlingske Tidende.

Antallet af
snydere, som kører med S-tog uden gyldig billet eller kort, er
steget så eksplosivt, at DSB S-tog nu tager den store bødeblok
frem og hæver kontrolafgiften fra 600 til 750 kr. pr. 1.
oktober. Det er nemlig ikke alene betalende passagerer, som
strammer læberne til, når de observerer, at en billetsnyder står
i døren i S-toget og spejder ud på perronen efter kontrollører -
og prøver at stikke af, hvis der er kasketter i syne. DSB er
lige så forarget over gratisterne, som indirekte sender
regningen for deres transport videre til hovedparten af
passagererne, der ikke kunne drømme om at køre uden
rejsehjemmel. Derfor skal gratisterne nu bøde ekstra hårdt, når
de bliver snuppet i kontrollen, lyder det fra S-togs
salgsdirektør Niklas Marschall. »Det er mest fair over for vores
kunder, at det er de mennesker, der vælger ikke at købe billet,
som primært betaler for vores kontrolapparat. I modsat fald var
det de betalende kunder, der skulle betale mere, og det ville
ikke være retfærdigt,« siger Niklas Marschall. Men er det ikke
et problem, at der findes dobbeltsnydere, der ud over at mangle
en billet også viser et Mickey Mouse-legitimationskort? »Jo, men
det er ikke et stort problem. Vores kontrollører er faktisk gode
til at spotte den slags kort,« siger Niklas Marschall. Det
skriver Berlingske Tidende. Professionelle billetsnydere går et
hedt efterår i møde, hvor de ikke længere kan vide sig alt for
sikre. Ud over at få en bøde på 750 kr. vil de også komme til at
hilse på S-togsrevisorernes nye civilklædte kolleger, som først
giver sig til kende, når dørene er lukket, og fælden klapper.
S-togsrevisorerne udskrev i årets fire første måneder knap
10.000 flere bøder end i samme periode i 2007. Godt fire procent
af de 89 mio. S-togsrejser årligt foregår uden gyldig
rejsehjemmel, og det koster DSB S-tog mellem 50 og 60 mio. kr. i
tabte billetindtægter. Men når bødetaksten stiger til 750 kr.,
og gratisterne skal betale en større andel af kontrolindsatsen,
vil der blive råd til bedre service over for de retskafne
passagerer. »De skal belønnes og have et klap på skulderen,
fordi de har købt billet,« siger Niklas Marschall, som dog ikke
ønsker at afsløre, hvilke konkrete fordele der bliver tale om.
Mens det bliver markant dyrere for gratister at snyde i
S-togene, har de øvrige trafikselskaber i takstfællesskabet i
hovedstadsområdet valgt at bevare det nuværende niveau for
kontrolafgiften. Det betyder, at det »kun« vil koste 600 kr. at
køre uden billet i Movias busser, Metroen samt intercity- og
regionaltog. Movias salgs- og markedschef, Anette Haugaard,
mener ikke, at det er et problem med differentierede bødetakster
i hovedstadsområdet. »Vi synes, der er en god sammenhæng mellem
vores billetpriser og kontrolafgiften på 600 kr. Men vi har stor
forståelse for, at DSB S-tog ønsker at hæve afgiften, fordi de
har meget større problemer med snyderi, end vi har. Vores
snydeprocent er betydeligt lavere, fordi passagererne skal forbi
chaufføren,« siger Anette Haugaard. Hos Metroselskabet siger
pressechef Stine Christmas Nielsen, at der bliver holdt øje med
udviklingen i snydeprocenten. »Vi har ikke planer om at hæve
kontrolafgiften til samme niveau som DSB S-tog. Vi har ikke så
mange snydere og får vores omkostninger dækket,« siger hun. Det
skriver Berlingske Tidende.