Foto: TV 2 Lorry

DSB har udsigt til kompensation for ID-kontrol

Den svenske regering har planer om at kompensere DSB og Skånetrafikken for ID-kontrollen i Københavns Lufthavn.

DSB og Skånetrafiken betaler i dag en halv million svenske kroner hver om dagen for ID-kontrollen på stationen i Københavns Lufthavn, men der er kompensation på vej.

”Vi har ambitioner om at finde en måde at kompensere operatørerne” siger den svenske infrastrukturminister Anna Johansson (S) til Sydsvenskan.

Regeringens jurister er ved at undersøge, om det er lovligt ifølge EU-reglerne at give kompensation til DSB og Skånetrafikken.