DSB anklages for unfair konkurrence

Den danske del af strækningen er den udskældte kystbane. Og nu
viser det sig ifølge DR Nyheder, at DSB budgetterede med et
halvt så stort overskud som konkurrenterne.
DSBFirst har ikke levet op til kontraktens krav om at køre til
tiden i een eneste måned siden opstarten i januar i år - og det
har indtil nu udløst en bøde fra Trafikstyrelsen på 20 millioner
kroner.
- Det er meget slemt for dem, der bruger kystbanen. Vi ved
ikke, hvornår togene afgår, og vi ved ikke, om de stopper, hvis
de overhovedet kommer - så det er en ren katastrofe, siger
pendlertalsmand Michael Randrup til TV Avisen.
Siden DSBFirst vandt udbuddet om kystbanen, har DSB's ejer,
staten, ellers flere gange rakt en hjælpende hånd til DSBFirst i
form af reducerede køreplaner, ekstra togsæt samt flere penge
for at få kørslen til at fungere. Alt sammen ydelser, som ikke
var indeholdt i den oprindelige kontrakt.
DSB får hvert år over 4 milliarder kroner fra staten for at
køre tog i Danmark, og kystbanen var med sine mange millioner
passagerer ekstra vigtig for DSB at vinde.
Trafikselskabet Arriva, der også bød på Kystbanen, har sammen
med andre private trafikoperatører klaget til EU-kommissionen
over, at staten betaler DSB for meget for at køre tog i
Danmark.
Både Arriva og svenske SJ(Statens Järnvägan) mener, at DSB
bruger skattekroner til at udkonkurrere andre trafikoperatører.
- Man kan ikke konkurrere med nogen, som får statsmidler til
at dække sine omkostninger. Så enkelt er det, siger direktør for
SJ, Jan Forsberg. DR Nyheder har fået adgang til fortrolige og
interne papirer fra styringsgruppemøder, hvor DSB's topfolk i
efteråret 2006 forberedte det endelige bud på Øresundskørslen.
Ifølge dokumenterne beregner DSB sig meget lave overskud.
Papirerne indeholder kun foreløbige budgetter, men DSB oplyser,
at overskuddet i det endelige tilbud for Kystbanen var beregnet
til tre procent af omsætningen - før skat.
- Altså vi har jo regnet med det dobbelte. Vi kunne ikke byde
med tre procent. Det er risikoen i det her tilbud alt for stor
til, siger Arrivas direktør, Johnny Hansen.
Heller ikke det statslige svenske aktieselskab SJ kunne nøjes
med en overskudsgrad på tre procent. - Vores aftale med det
svenske stat er, at vi skal have et afkast på vores egenkapital
på 10 procent, og tre procent er meget, meget lavt. Det vil vi
aldrig kunne byde, siger direktør i SJ, Jan Forsberg.
Professor i udbud ved Syddansk Universitet, Michael Steinicke,
bakker DSB's konkurrenter op.
- Jeg synes ikke, det er fair konkurrence. Som udgangspunkt
skal private og offentlige virksomheder, der opererer på et
åbent marked, operere forretningsmæssigt og kommercielt - og det
ser det ikke ud til, at DSB gør her, siger han.
Mistanken om skjult statsstøtte og unfair konkurrence er så
alvorlig, at partiet Venstre nu vil stramme kravene til DSB.
- For at sikre ens vilkår for dem, der byder på en opgave med
togdrift, skal vi fremover kalkulere med en overskudsgrad på
mindst 5 procent i de bud, som DSB giver, fordi det er en
statsejet virksomhed med skatteydernes penge i ryggen, siger
partiets trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen.