00:34

Dronningen tager hul på sommertogtet med Dannebrog

Med pomp og pragt tog majestæten onsdag hul på sommerens togt til en stribe byer i provinsen.

Både byens pigegarde, borgmesteren og adskillige borgere var på plads i Helsingør i dag for at få et glimt af Dronning Margrethe.

Det er en god tradition, vi holder i hævd her i byen, og vi er stolte over at sommertogtet begynder he

Benedikte Kiær, Kons., borgmester, Helsingør

Sammen med besætningen på Kongeskibet Dannebrog lagde majestæten til kaj i byen lidt over 15. Her blev hun mødt af en velkomstkomité med borgmester Benedikte Kiær, Kons., i spidsen. Og det var en pavestolt borgmester, der tog imod.

- Der kommer rigtig mange mennesker for at hilse på Hendes Majestæt Dronningen og byde hende velkommen til Helsingør og ønske hende et godt sommertogt. Det er en god tradition, vi holder i hævd her i byen, og vi er stolte over at sommertogtet begynder her, siger Benedikte Kiær til TV 2 Lorry.

Læs også Hyldes af dronningen: Her er Ghita Nørbys største øjeblikke

 

- Vi måtte gøre det i dag

Borgmesteren bød velkommen sammen med fanebærere fra flere foreninger i byen, mens Helsingør Pigegarde spillede.

Nina Geiker var en af de lokale, der var mødt op. Hun havde taget sin datter med.

- Vi bor her i byen og jeg har sådan set heller aldrig set dronningen i levende live. Så det kunne være meget sjovt. Min datter er rigtig glad for kongefamilien. Og så måtte vi jo gøre det i dag, siger Nina Geiker.

02:36 Luk video

Læs også Dronningen fylder 77 år

- En dejlig overraskelse

Det kongelige besøg tiltrak sågar international opmærksomhed. Stewart Cowan fra England var her for at opleve Elsinore, som byen kaldes i Shakespeare-klassikeren Hamlet.

- Jeg er nærmest målløs. Det er fantastisk at komme så tæt på hende. Det er en dejligt overraskelse. Det har været en meget glædelig overraskelse. Helt vidunderligt, sagde han.

Umiddelbart før kongeskibets anløb til Kongekajen i Helsingør klokken 15 blev der – traditionen tro – affyret 27 skud fra Kronborg.

Senere på sommeren gæster dronningen blandt andet Kalundborg, Mariager, Aabenraa og Bornholm. Dronning Margrethe ankommer desuden sejlende til det norske kongepars 80-års fødselsdage senere på måneden.