Drøje hug til Red Hot Chili Peppers

Endnu engang skuffede det amerikanske rockband, da de onsdag aften spillede på Roskilde Festival.

De skuffede i 2007. Og de skuffede igen onsdag aften, da de optrådte på Orange Scene på Roskilde Festival.

Anmelderne langer hårdt ud efter det amerikanske rockband Red Hot Chili Peppers. 

BT's Steffen Jungersen giver en enkelt stjerne og undrer sig over, hvorfor bandet blev hyret til at spille igen, efter de skuffede sidst, de optrådte på festivalen:

- I hvert fald lykkedes det også RHCP onsdag aften at spille en pinligt ringe og i perioder direkte skammelig koncert på Orange Scene.

Ekstra Bladet sniger sig op på to stjerner, og anmelder Thomas Treo ser en enkelt formildende omstændighed i forhold til sidste besøg:

- Mens rodehovederne selv var skyld i fadæsen for ni år siden, så var de uskyldige denne gang. Det var deres lydmand dog ikke, skriver han og tilføjer:

- Det latterligt lave lydniveau efterlod gruppens repertoire uden effekt.

Pernille Jensen fra Politiken giver to hjerter og konstaterer:

- Nej, de behøver ikke at komme tilbage. Heller ikke om ni år.

Jyllands-Posten adskiller sig fra de øvrige anmeldere og er helt oppe på fire stjerner. Men helt positiv... nej:

- Red Hot Chili Peppers blev ikke den drøm af en koncert, man - af flere grunde - kunne have håbet på.

Berlingskes Michael Charles Gaunt giver to stjerner, og så får forsanger Anthony Kiedis en over snuden:

- Mage til slatten og uengageret forsanger skal man lede længe efter. Lyset var slukket, hans sjæl gået hjem.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik