Drikkevandsalarm afblæst i Køge

Energiforsyningen i Køge nedtoner nu det alarmberedskab, der
blev indledt tirsdag morgen, hvor det viste, at seks prøver af
drikkevandet fra tre forskellige boligområder i byen indeholdte
forhøjede kimtal, som vidner om forhøjet bakteriologisk
aktivitet i vandet, skriver sn.dk. Prøverne var taget i områder,
hvor ledningsnettet er under renovering, og åbne rør og
gennemskylninger af systemet viser sig at være årsag til de
forhøjede kimtal.- Vi har taget flere prøver, og vi er nu helt
sikre på, at de her problemer her er opstået lokalt ude i de
enkelte boligområder på grund af det renoveringsarbejde, som er
i gang, siger Pernille Ingildsen, som er vand- og afløbschef i
Køge Kommune.I morges herskede der ligeledes uklarhed om en
prøve taget af vandet i vandtårnet, men i løbet af dagen er der
taget en stribe nye prøver af vandet i vandtårnet. De viser sig
også at være helt i orden.- Prøverne ved vandtårnet er fine, og
der er ingen grund til bekymring. Derfor nedtoner vi beredskabet
igen, siger Pernille Ingildsen.I morges satte de seks forurenede
vandprøver 12 mand i Energiforsyningen på ekstra arbejde, og
alarmen er endnu ikke fuldstændig afblæst.Tre husstande i de
berørte områder har fået udstedt kogepåbud og forbud mod at
drikke vandet, som først kan ophæves, når vandprøverne kommer
tilbage fra yderligere undersøgelser.Det ventes at tage cirka
tre dage, oplyser Pernille Ingildsen.De seks prøver med
forhøjede kimtal blev taget Ravnsborgvej-kvarteret,
Pedersvej-kvarteret og Tranholmsvej-kvarteret. Ingen af prøverne
indeholdte E. Coli bakterier, der stammer fra urenset
spildevand.