Drenge sigtet efter syre-ulykke

To drenge under 15 år er blevet sigtet for i grov kådhed at have udsat andres liv og førlighed for fare ved fredag 15. januar at have efterladt en sodavandsflaske fyldt med afløbsrens ved en foldboldbane ved Jyllinge Hallen, skriver DAGBLADET Roskilde.

To drenge under 15 år er blevet sigtet for i grov kådhed at have udsat andres liv og førlighed for fare ved fredag 15. januar at have efterladt en sodavandsflaske fyldt med afløbsrens ved en foldboldbane ved Jyllinge Hallen, skriver DAGBLADET Roskilde.

En ni-årig pige fra Stenløse kom ved et uheld nogle dage senere til at drikke af flasken, og hun måtte indlægges på Rigshospitalet på grund af de skader, som syren forvoldte. Pigen blev dog udskrevet forleden, og tilsyneladende slipper hun uden mén.

I forbindelse med sagen har landpolitiet foretaget efterforskning og er kommet frem til, at den væske, som den ni-årige pige drak på boldbanen, er kommet til stedet ved at en større gruppe børn fra en nærliggende skole har været på stedet for at prøve at sprænge en såkaldt syrebombe.

Sprængningen er flasken lykkedes dog ikke, idet der manglede en ingrediens i flasken, hvorefter flasken blev efterladt på stedet. Efterforskningen har vist, at nogle drenge havde fået idéen fra internettet, og to drenge under 15 år er sigtet for overtrædelse af straffeloven.

Drengene har erkendt, at de efterlod flasken. Det har dog ikke været deres hensigt at skade nogen.

- Det er helt klart ubetænksomhed, siger landbetjent Ulla Smith fra Jyllinge til DAGBLADET Roskilde.

Alligevel ser politiet alvorligt på sagen, idet denne type af syrebomber udgør en stor fare - både ved sprængning og som i dette tilfælde, hvor flasken med syre bliver efterladt et meget uheldigt sted.

Ud over de to sigtede drenge, var der flere unge til stede på grønsværen, og landpolitiet vil følge sagen op med kriminalpræventive samtaler med de unge og deres forældre. Sagen overdrages på grund af de sigtedes alder til de sociale myndigheder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik