Dreng mister livet i nordsjællandsk jernbaneoverskæring

En 14-årig cyklist kørte med hovedtelefoner, og de var formentlig årsag til, at han ikke hørte toget.

En 14-årig dreng fra lokalområdet er lørdag formiddag blevet ramt af et tog i en ubevogtet jernbaneoverskæring på lokalbanen ved Agnetevej i Snekkersten. Drengen døde på stedet, oplyser Nordsjællands Politi.

Drengen havde hovedtelefoner på, da han på cykel nærmede sig jernbaneoverskæringen. Det er den sandsynlige årsag til, at han ikke hørte toget.

- Det er en yderst tragisk ulykke. Vi er rimeligt sikre på, at det er sådan, det skete, siger vagtchef Hans Gosvig, Nordsjællands Politi.

Ulykken skete lørdag klokken 10.25, da den 14-årige kom kørende på cykel fra Kongevejen i retning mod Agnetevej.

Lige før jernbaneoverskæringen passerede han et ledvogterhus, og på grund af det havde lokomotivføreren i toget, der kom fra Hillerød, ikke chance for at se ham og undgå påkørslen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik