Dreng fundet uden sko eller jakke: "Hvor er forældrene?"

En dreng er fundet på gaden uden sko, jakke eller voksne i nærheden.

Arkivfoto. Foto: Ida Marie Odgaard - Ritzau / Scanpix

"Hvor er forældrene?"

Sådan spørger Københavns Politi efter en dreng på mellem fem og seks år blev fundet uden voksne omkring sig i Valby på Lukretiavej.

Drengen havde hverken sko eller jakke på.

- Vi er rundt på skoler og institutioner og lede, men indtil videre er der ingen, der kender ham, siger vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Svejstrup.

- Han kan også være løbet væk fra en lejlighed i området. Men vi håber, at en institution vil kunne se, at de mangler én, siger han.

Drengen taler ikke dansk. Han kan en smule engelsk, men politiet har endnu ikke fundet frem til hans modersmål.

Drengen er i politiets varetægt indtil nu, men hvis det trækker ud med at finde hans forældre, så tager de sociale myndigheder over.

Kender du noget til drengen, så kontakt politiet på telefon 114.

Sådan beskrives drengen:

  • Han er mellem fem og seks år.
  • Han har ikke jakke eller sko på. 
  • Han er cirka110 centimeter høj. 
  • Han er mørk i huden og har sort halvlangt hår.
  • Iført mørkeblå trøje med lys lomme, joggingbukser med gul skrift.

 

Kilde: Københavns Politi

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret